You are here

Motivation og mestring

Motivation, tro på sig selv og ros har betydning for læringsudbyttet. Det har to af Roskildes skoler sat fokus på i dette skoleårs kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

De to skoler har fokus på, hvordan lærere og pædagoger motiverer eleverne ved at have høje og realistiske forventninger til alle elever. Udgangspunktet er – og bør være – at motivation eller mangel på motivation ikke er forhold, som skyldes den enkelte elev eller den enkelte skole, men derimod forhold som udvikles i samspillet mellem parterne.

Et af de centrale opmærksomhedspunkter i kompetenceudviklingen er at udvikle positive barn-voksen-relationer, da det er udtryk for en gensidig respekt, og fordi det udvikler elevernes læring og trivsel i en positiv retning. Men også fordi der er en positiv sammenhæng mellem elevernes tro på sig selv og deres præstationer, og det er denne tro, vi blandt andet skal udvikle.

Lærere og pædagoger inddrager desuden eleverne i tilblivelsen og håndhævelsen af regler for klassens liv og sikrer ad den vej et godt grundlag for klasseledelse.

Et andet og meget central opmærksomhedspunkt i kompetenceløftet handler om ros. Ros er ikke bare ros. Der kan meget stor forskel på effekten af den ros eleven modtager. Det kan meget afgørende, om den enkelte elev oplever såkaldt person-ros eller opgave-ros.

Forskningen har for eksempel vist, at person-ros – på den ene side – som lidt forsimplet handler om at fortælle den enkelte elev, hvor fantastisk han eller hun er, rummer en stor risiko for, at eleven bliver meget optaget af selvet. Eleven bliver med andre ord optaget af sine individuelle evner og begynder at sammenligne sig med andre. Dette går ud over elevernes læring, da deres opmærksomhed bliver fjernet fra opgaveløsningen. En sådan person-ros kan altså have en dårlig effekt på elevens dybere forståelser og læringen.

Vi kan derfor med fordel fokusere på opgave-ros, altså ros for de opgaver, som eleven løser eller for det elevernes helt konkret gør. Denne form for ros, har forskningen vist, har langt større betydning for elevernes læring. Den positive effekt er især tydelig – påviste forskningen – hos de elever, der i forvejen har et lavt selvværd.

Kompetenceløftet kommer ind på, hvorledes man kan anskue elevers tankesæt som henholdsvis fikseret eller dynamisk. Det handler grundlæggende om, hvorvidt elever tror på deres kapacitet til at ændre og udvikle egne evner gennem individuel indsats. En af tidens førende forskere på området er professor i psykologi ved Stanford University, Carol S. Dweck. Du kan læse om hendes forskning og to kategorier fixed mindset (fast tankegang) og growth mindset (udviklende tankegang) på EMU-portalen.

Kompetenceløftet berører flere andre områder med stor betydning for elevers motivation og tro på sig selv, som for eksempel tillært hjælpeløshed, læringsstrategier, lærernes/pædagogernes eventuelle fastgroede forventninger. Og så berører kompetenceløftet ikke mindst, hvordan man som lærer og pædagog kan omsætte forskningen til egen og fælles praksis, og derved tilskynde elevernes motivation for læring og egen skolegang.

Senest opdateret

20.10.2017